Neurofeedback

Hvad er neurofeedback?

Neurofeedback, også kendt som EEG-træning, er en banebrydende metode til at lette symptomerne forbundet med en bred vifte af mentale tilstande, bl.a. ADHD, ADD, autisme, depression, angst og søvnforstyrrelser, migræne og meget mere. Ved at måle hjernens aktivitet gennem elektroder placeret på hovedbunden, giver neurofeedback en unik indsigt i den måde, din hjerne fungerer på og dermed mulighed for at komme af med de problematikker der forstyrrer dig.

 

Hvordan fungerer en session?

I en neurofeedback-session bliver du guidet gennem en behagelig oplevelse, hvor du sidder foran en skærm, mens din hjerneaktivitet registreres i realtid. Gennem visuelle og lydmæssige stimuli, tilpasset til dine individuelle behov, belønnes din hjerne for sunde aktivitetsmønstre. Dette skaber en læringsproces, hvor din hjerne gradvist bliver bedre til at opretholde optimale aktivitetsmønstre, hvilket kan føre til markante og livsvarige forbedringer i dine symptomer. Neurofeedback er ikke kun effektivt, men er også en sikker metode. Med minimale risici og sjældne bivirkninger er det en behandlingsmetode, der kan være revolutionerende for dig, der ønsker at forbedre dit mentale helbred og din livskvalitet én gang for alle.

 

Vores mission med EEG er at hjælpe dig med at opnå en sund og afbalanceret hjerneaktivitet, der kan gøre en betydelig forskel i dit liv som at øge din livskvalitet, forbedre dit humør, øge dit fokus og din koncentration, sikre optimering af dine evner, forbedre dit arbejdsliv, minimerer stress, fjerne traumer, komme af med afhængighed og meget meget mere. Med bedre balance er det lettere at nå sine mål og opgaverne bliver pludselige mere meningsfulde.

 

Metoden stiller ingen krav til dig, hverken sprog eller andet, du skal blot tage en pause i dit liv på ½ time, mens elektroderne aflæser din hjerneaktivitet og generer en feedback, der modtages af dig i form af billedmateriale, film eller spil som du kan nyde og hygge dig med mens hjernen trænes. Metoden er særlig unik til børn og unge eller voksne, der kan have svært ved at sætte ord på sine følelser eller ubehag.

 

Du er velkommen til at kontakte mig for mere information om, hvordan neurofeedback kan støtte dig eller dit barn på vejen mod et bedre liv. Jeg ser frem til at hjælpe dig med at opnå dine mål. Tak for din tid.