Dyssocial Personlighedsforstyrrelse/ Sociopati/ Psykopati/
Definition
Dyssocial personlighedsforstyrrelse (DPPD) er en diagnostisk kategori inden for psykiatrien, der omfatter adfærdsmæssige og følelsesmæssige træk, der karakteriseres ved en vedvarende mangel på respekt for sociale normer og rettighederne for andre mennesker. Begreberne sociopati og psykopati anvendes ofte i folkemunde og forskning til at beskrive specifikke undergrupper af DPPD.
Kendetegn
- Adfærdsmæssige Træk:
- Antisocial Adfærd: Individer med DPPD udviser ofte gentagne kriminelle handlinger, bedrageri eller manipulation. De kan have svært ved at følge regler eller love, og deres adfærd er ofte præget af impulsivitet og risikotagning.
- Mangel på Empati: En central karakteristik ved DPPD er en betydelig mangel på empati, hvilket betyder, at individet har svært ved at forstå eller bekymre sig om andres følelser. De kan udnytte andre for personlig gevinst uden skyldfølelse.
- Emotionelle Træk:
- Lavt Stresstolerance: Mange med DPPD kan reagere med vold eller aggression, når de føler sig truet eller frustreret.
- Overfladisk Charm: Nogle personer med psykopati kan virke meget charmerende og manipulerende; de kan være dygtige til at tiltrække og forføre andre som en del af deres manipulative adfærd.
Forskelle mellem Sociopati og Psykopati
- Sociopati:
- Sociopater er ofte mere impulsive og har sværere ved at opretholde stabile forhold. De kan være mere åbenlyse i deres følelsesmæssige reaktioner og har tendens til at handle uden overvejelser om konsekvenserne.
- Sociopater er ofte et produkt af sociale faktorer, herunder barndomserfaringer som traumer og misbrug.
- Psykopati:
- Psykopater er generelt mere kalkulerende, planlægger deres handlinger omhyggeligt og kan nemt maskere deres antisociale adfærd under et facade af normalitet.
- Psykopati menes at være mere genetisk betinget, med en udvikling, der kan være knyttet til genetiske og neurobiologiske faktorer.
Årsager
Forskningen peger på, at en kombination af genetiske, neurobiologiske og miljømæssige faktorer bidrager til udviklingen af DPPD. Mulige årsager inkluderer:
- Genetiske Faktorer: Der kan være en arvelig komponent, hvilket betyder, at DPPD kan optræde oftere i familier med historie af lignende lidelser.
- Miljømæssige Faktorer: Barndomserfaringer som vold, misbrug, forsømmelse, svigt eller negative sociale relationer kan øge risikoen for udvikling.
- Neurobiologiske Faktorer: Abnormiteter i hjernens struktur og funktion, især i områder, der kontrollerer impulskontrol, følelsesmæssig regulering og empati, kan spille en rolle.
Behandling
Behandling af DPPD er kompleks, da mange ikke anerkender problematikken eller ikke ønsker behandling.
Jeg oplever i mange tilfælde at mennesker, der har været i relation til en person med en personlighedsforstyrrelse, efterfølgende har brug for terapi for at forstå den virkelighed, de befinder sig eller har befundet sig i. Det kan som pårørende eller samlevende være utroligt svært at forlige sig med de ting, man lader sig eller har ladt sig byde i forholdet. Man kan have en tendens til at retfærdiggøre den personlighedsforstyrret adfærd, hvilket kan medføre efterfølgende lavt selvværd og mindreværdskomplekser, og i værste fald udvikle sig til psykiske udfordringer som post traumatisk stress.
Det er derfor vigtigt, at du som pårørende får talt om de ting, du gennemgår og oplever. Således kan du få en bedre forståelse for den grundlæggende natur ved en personlighedsforstyrrelse samt et indblik i, hvorfor vedkommende agerer som de gør og hvordan du bedst agerer i relationen.
Lider du selv af en personlighedsforstyrrelse, eller er du pårørende til en, så bestil tid til en samtale med mig på 4058 1028 eller send en mail på: c@charlotte-skeel.dk