Har I ”udfordringer i familien”?
Mange forskellige familiesammensætninger i vores moderne samfund kan være udfordrende i forhold til familiefreden.
Med familieterapi får alle medlemmer af familien taletid, og I får værktøjer til brug ved den fremadrettede dialog i hjemmet.
Alle familier er forskellige.
I vores moderne samfund er der mange forskellige familiesammensætninger, lige fra den klassiske kernefamilie over enlige forsørgere med børn til store sammenbragte familier.
Der findes ingen grundopskrifter på et lykkeligt familieliv, hvilket typisk opnås gennem hårdt arbejde og ikke mindst respekt for de enkelte individers forskelligheder.
At en familie ikke fungerer, kan både skyldes sammenstød og konflikter mellem de enkelte familiemedlemmer, men hele familien kan også lide under et problem, som udelukkende plager et enkelt familiemedlem.
I den situation kan det ofte føles som om hele familien rammes og kan medføre, at alle er optagede af at løse problemet, hvilket i værste instans kan skabe følgeproblemer, der rammer familien som en helhed.
Samværsproblemer når ofte at vokse sig store, inden overvejelser om familieterapi begynder at spire, men selvom familiens problemer føles uløselige, vil det aldrig være tilfældet – bedre sent end aldrig.
Familieterapi har mange temaer, det kan f.eks. være: Konflikter mellem voksne og teenagere, de enkelte medlemmers roller i familien, ansvar og opdragelse, omsorg og kærlighed samt sygdom og død.
Familieterapi sessions varer typisk halvanden time under tilstedeværelse af hele familien. Min opgave er at sikre, at alle stemmer får taletid og ikke mindst, at de øvrige medlemmer lytter til, hvad der bliver sagt.
I nogle tilfælde kan det være en fordel, at familieterapi sessions deles op, så de enkelte familiemedlemmer får individuel taletid og nogle gange, at familien splittes op i mindre grupper for senere at samles som en helhed.
Jeg oplever tit at familier, der gennem længere tid har haft problemer, ikke længere er bevidst om fælles såvel som individuelle styrker samt potentielle evner til at løse problemerne sammen. Gennem samtalerne bliver disse styrker som regel synlige, og målet er at lære de enkelte medlemmer ikke mindst at kommunikere positivt indbyrdes, men også at håndtere eventuelle kommende konflikter på en konstruktiv måde.