Har du problemer i dit parforhold?

Gennem uformelle samtaler i en afslappende atmosfære lærer I at kommunikere indbyrdes, så I opnår de bedste forudsætninger for at få en bedre forståelse af hinanden, og I lærer at løse kommende uoverensstemmelser på en respektfuld og imødekommende måde.

Der kan være flere forskellige grunde til at gå i parterapi. Nogle vælger parterapi for at styrke det indbydes forhold, andre til at komme gennem kriser eller til at løse aktuelle konflikter, og andre igen til at skilles på en ordentlig og respektfuld måde. Er der børn involveret i et brud, at det vigtigt, at bruddet for så få konsekvenser for dem som muligt og parterapi, hvor en uvildig part er til stede for at lede samtalerne, kan som regel være med til at opnå en bedre forståelse for modpartens behov og ønsker.

Samtalerne foregår i en afslappende og uformel atmosfære, og samtaleformen baseres ud fra jeres individuelle personligheder.

Det betyder, at jeg nogle gange under parterapien kan opfattes som omsorgsfuldt styrende, hvis jeg byder godt ind i løbet af samtalens forløb. Andre gange kan jeg observere gennem længere tid uden nødvendigvis at være en særlig aktiv del af selve dialogen, for efterfølgende at byde ind med kommentarer.

Et succesfuldt parforhold handler dybest set om adfærd og kommunikation. Alle par møder op med forskellige forudsætninger, forventninger og krav til, hvad deres forhold skal indeholde. Med parterapi hjælper jeg jer med at finde de ubevidste krav, I stiller til hinanden, med at komme i kontakt med jeres egne behov og ikke mindst med at nedjustere forventningerne til både jer selv og partneren.

I løbet af parterapien finder vi sammen frem til de faktorer, som skaber afstand mellem jer og finder metoder til at ændre denne adfærd. I lærer at udtrykke jeres behov, stille krav og give konstruktiv kritik til hinanden på en sådan måde at nærheden, respekten og tilliden øges.

I vil under parterapien lære at kommunikere konstruktivt med hinanden, så der skabes dialog, interesse og forståelse for hinanden, hvilket forstærker den gensidige respekt og tillid i forholdet. Denne tillid er også vigtig, hvis det er en ordentlig afslutning af et parforhold, I søger.

Hvis I sidder med konkrete spørgsmål, eller ønsker I at bestille tid til parterapi, så kontakt mig på 4058 1028 eller send en mail på: c@charlotte-skeel.dk